I løbet af pandemien begyndte mange at arbejde hjemmefra, og det er noget, mange stadig gør nu. Men det er ikke altid helt nemt, når man er vant til et kontor; det kan føles forvirrende, når arbejdsmiljø og hjemmemiljø bliver blandet sammen. Men det kan sagtens lade sig gøre, og her finder du råd til hvordan.
Arbejdsmiljøet i hjemmet
Noget af det første, du bør gøre, er at skabe et fast sted at arbejde derhjemme. Det går ikke, hvis du ligger i sengen eller sidder på sofaen og arbejder, da det er steder, du normalt slapper af. Det forvirrer hjernen; skal man slappe af, eller skal man fokusere, når man sidder der? Det kan gøre, så du hele tiden er i arbejds-mode i din fritid eller konstant har svært ved at koncentrere dig under arbejdet. Derfor er det en god idé at etablere et sted, hvor du altid sidder, når du arbejder. Det er selvfølgelig oplagt med et hjemmekontor, men er det ikke muligt, kan det være en bestemt stol ved spisebordet, du ikke sidder i udover ved arbejde.
Fjern distraktionerne
Derudover er det også vigtigt at fjerne mulige distraktioner fra arbejdsmiljøet. Det kan være lidt udfordrende, da de fleste distraktioner ikke er fysiske, men i sindet. Derfor kan det hjælpe at lave lister, så du kan få et overblik over dagens opgaver. I stedet for at sidde og arbejde og tænke på, at ovnen skal gøres rent, og du skal have købt noget Icopal tagpap, er det bedre at have det skrevet ned, så du ved, at du har tid senere til at udføre den slags opgaver.
Sid godt
Sidst, men ikke mindst, er det selvfølgelig vigtigt at sidde godt. Din valgte stol skal støtte dig, så du sidder ret og komfortabelt under arbejdet. Man skal typisk sidde ret med lige ryg, benene i en halvfems graders vinkel og fødderne flade mod jorden. Det kan være en god idé at købe en kontorstol af høj kvalitet til formålet, også selvom du ikke har et hjemmekontor. Det kan også være med til at forstærke adskillelsen af hjemmemiljø og arbejdsmiljø, så hjernen ved, at når du sidder i din stol, skal der arbejdes.
Tid til at arbejde!
Du har fundet et godt sted at sidde, du har overblik over dagens opgaver, du er fokuseret, og du sidder ret og behageligt; så er du klar til at arbejde! At arbejde hjemmefra har både sine fordele og ulemper, så det gælder om at skabe det bedste arbejdsmiljø hjemmefra.